Hvorfor ikke dedikere et helt rum til tøj, sko og tilbehør? Hvis man har plads, er det dejligt at få tøjet ud af soveværelset. Det gør soveværelset til et mere roligt rum, med færre elementer der kan rode og forstyrre.
Et walk-in closet kan have mange størrelser og være indrettet på mange forskellige måder. Så uanset om I har dedikeret et lille eller stort rum til walk-in, kan vi helt sikkert finde en løsning der er perfekt til jer.
Den største fordel ved at vælge en snedkereret løsning, kontra en standard løsning er, at I kan få det præcis som I ønsker det. De dygtige snedkere bygger garderobeskabene ud fra jeres ønsker til indretning i skabene, farve, størrelse osv. Skrå vægge er heller ikke et problem, skabet bliver bygget i den højde og bredde I ønsker. Der kan laves udtræksskuffer, hylder i alle størrelser, bøjlestænger, smalle skuffer, brede skuffer – alt kan lade sig gøre, fordi skabet bygges fra bunden.
Lyder ønsket på en kommode, kan vi også hjælpe med det. Ligesom med garderobeskabene kan vi bygge en kommode i den højde, bredde, farve og med præcis det udtryk I ønsker.
Godt lys er vigtigt i alle hjemmets rum. Men godt lys er ikke altid lig med kraftigt lys, godt lys er det rigtige lys. I et walk-in vil det rigtige lys være et lidt kraftigt, koldt lys, der gengiver farver bedst muligt og fremhæver detaljer i tøjet. Har walk-in'et et hyggehjørne med en blød stol og et lille bord, vil der være behov for noget blødt og varmt lys i den del af rummet.
Ofte laves et walk-in i forlængelse af soveværelset, men det er ikke alle der gider at sove i sit klædeskab. En New Yorker væg er perfekt til at lave en blød opdeling af klædeskab og soveværelse. Lyset har mulighed for at strømme igennem, og I slipper for en stor væg midt i soveværelset. Det er også muligt at vælge New Yorker væggen med matteret glas, der giver en tydeligere opdeling. Alternativt kan et gardin bruges som en ”flytbar opdeling”, hvor I har mulighed for at vælge hvornår der skal være lukket og hvornår der skal være åbent.
Glem ikke en rar siddeplads, hvor der er god tid til en tøjkrise, eller et lille modeshow.
Det vigtigste i et walk-in er uden tvivl en god garderobe løsning. Et flot trægulv og noget varmt lys er med til at skabe stemning i soveværelset. En New Yorker glasvæg skaber en blød afskærmning.